The Chemistry of Life
Kunde: Medicinsk Museion
Vi har tidligere designet et permanent udstillingsområde og udstillingsinventar til Panuminstituttets vandrehal. Her vises skiftende udstillinger med medicinsk tema.
Den første udstilling i rækken , “The Chemistry of Life”, behandlede metabolismeforskningens udvikling. Hvert tema blev understreget af farver i grafikken og i belysningen. På billederne ser man det specialproducerede ophængningssystem som giver mulighed for en fleksibel og spændende montage af hylder og genstande.
Et område i udstillingen blev endvidere forsynet med et nyt siddemøbel så de studerende kunne fordybe sig i emnet. Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med museumsinspektør Adam Bencard, Medicinsk Museion.